Børn i byen prisen : Stem og vind flotte præmier

Din bedømmelse

Log ind først

En rigtig tidsrøver

Guinness rekordbog er en af de bøger, man kun skal åbne, hvis man har god tid. Man bliver nemlig draget ind i et univers fuld af mulige og umulige rekorder – absolut den ideelle julegave til elskeren af det bizarre og underfundige

 

Bogens opbygning

Med sit visuelle overvæld virker bogen uoverskuelig ved første øjekast. Det vælter rundt med farver, billeder og tekst. Efter et stykke tid fornemmer man en form for struktur. Bogen er inddelt i forskellige emner, som gør det lidt lettere at orientere sig.  Men det er absolut en bog, der er mere egnet til at blive bladret rundt i frem for at blive grundigt læst. 

Banzai sky diving

Ud over at fortælle om alverdens rekorder indeholder bogen også skæve fakta og spøjse sportsgrene. Banzai sky diving er én af dem. Sportsgrenen går i sin enkelthed ud på, at sportsudøveren kaster sin faldskærm ud, for selv at hoppe to sekunder senere. Formålet er så at få fat på faldskærmen!

Den rekord kan jeg da sagtens slå!

Selv om mange af rekorderne er imponerende, er der også dem, der virker nemme at slå. Rekorden for at smøre 10 skiver brød er på 52,42 sekunder! Ikke en rekord, der ligefrem imponerer. Jeg er temmelig sikker på, at den rekord bliver slået hver morgen i mange hjem, når der bliver smurt madpakker.

Bogens egen verdensrekord

Bogen ”Guinness World Records” bliver solgt i 3,5 millioner eksemplarer om året. Dermed har den verdensrekorden, som den mest sælgende copyrighted bog.

”Guinness World Records 2012" er udkommet på Forlaget Carlsen. Den er på 288 sider og koster 169,95 kr.

3 kommentarer

For 6 måneder siden af Camilla Hovej Klubmedlem

Nogle af de rekorder der er sat er simpelthen for mærkelige, men det er nu en meget underholdende bog :-)

Irene

For 6 måneder siden af Irene Ahrends Klubmedlem

Det er nu en pudsig ting at den kan holde sig kørende med rekorder hvert år, men det er nu meget sjovt

For 3 måneder siden af maria simonsen

min datter låner tit Guinness rekordbog på bibleoteket.Hun syntes det er fantastisk at læse om all rekorderne.

Skriv en anmeldelse

Log ind her for at skrive en anmeldelse.

Bliv medlem af Klubben


Klubben giver dig rabatter, adgang til VIP lagersalg og gratis entré til særarrangementer.


Fantastisk velkomstpakke!
Værdi 1199 kr.
Bliv Medlem i dag
33,-Pr. md.