Børn i byen prisen : Stem og vind flotte præmier

Din bedømmelse

Log ind først

Kultur i natten

Kulturnatten i København er efterhånden en velkendt og tilbagevendende årlig begivenhed. Aftenen og natten hvor hele byens kulturliv smelter sammen og holder åbent – med lys og spændende særarrangementer. For næsten 20. gang løber Kulturnatten også i år af stablen – og traditionen tro sker det fredag, hvor alle børn har fået efterårsferie, i år den 14. oktober.

Mørke, lyde og lommelygter

Er du og børnene i den grad til mørke og lommelygter, er der noget at hente på Rosenborg Slot, hvor I kan gå på opdagelse hele aftenen i mørket, med egne lommelygter. Også på Assistens Kirkegård på Nørrebro er der masser af lys og lyde i mørket. Og uhygge når de døde fra gravene bliver levendegjorte. Alt sammen udført af en meget aktiv teatergruppe, der udfolder sig rundt på hele kirkegården. På Nationalmuseet går de døde også igen, og her er der lagt op til skattejagt i oldtiden for hele familien. Er I mere til vilde dyr, er det i Zoologisk Have det foregår. Her kan I opleve bjørne, ulve og store katte få serveret natmad i mørket, og haven er særligt denne aften underlagt med lys og lyde.

S-tog og brandbiler

Er I slet ikke til den dramatiske boldgade med masser af mørke, er der andre muligheder for at få en på opleveren – bl.a. kan I komme bag kulisserne og se, hvordan S-togene bliver styret fra Banedanmarks trafikstyringscenter, der ellers er lukket for offentligheden. Også på H.C. Andersens Boulevard går det løs, når Københavns Brandvæsen for første gang i Kulturnatsregi slår remiseportene op på Hovedbrandstationen bag Rådhuset. Her er det muligt at se forskellige udstillinger af veterankøretøjer og andre artefakter fra brandvæsenets fortid og nutid. Og ikke mindst få sig en snak med en rigtig brandmand.

Film, drama og Shane Brox

Har du kreative børn med hang til at skabe, skal du besøge Den Lille Dramaskole, der i aftenens anledning holder eventyrlig workshop, hvor alle børn selv fortæller med. Har du børn, der går rundt med ideer til at lave film, så er det Cinemateket, du skal tage omkring. Her bliver der hele aftenen diskuteret ideer med børnene til helt nye børnefilm. Hos KBH Film & Foto skole i Valby fortæller alle børn, der møder op, deres egen historie i et rigtigt filmstudie og kommer til at opleve og følge med i, hvordan deres film bliver redigeret, bearbejdet og finder sin endelige form. Er du og familien mere til at lave dukker af modellervoks og fundne ting og sager, så tag til Kunstforeningen Gl. Strand og mød Shane Brox fra DRs populære børneprogram Shanes Verden – mon ikke Shane får skabt en fortryllende og underfundig workshop denne kulturaften?

Legepladser i mørket

Har du børn, der elsker at tumle på legepladser, er det måske en udfordring for jer at besøge nogle af Københavns pladser denne aften. Flere steder holder de åbent og laver arrangementer. På Skydebanehavens Legeplads er der skattejagt. På Naturlegepladsen i Valbyparken er der bål og snobrød. I Klatreskoven på Vesterbro er der højrebsbane med tolv forhindringsbaner i 5 meters højde. På Nytorv bygger Dansk Legeplads Selskab - for denne ene Kulturnats skyld - en helt anderledes legeplads op med bål, sæbekassebiler og masser af lege-muligheder. 

Helikopterpladsen på Rigshospitalet

Som sædvanlig åbner også Rigshospitalet op denne aften og giver dig og dine børn blodprøver og mulighed for lægge drop og sy flænger med nål og tråd. De allerheldigste kommer op på taget på helikopterpladsen og kan nyde udsigten ud over hele København, der denne aften må formodes at være mere lysende, levende og livlig end den plejer.

Du kan se og læse om mange flere arrangementer og steder, der holder åbent på Kulturnattens hjemmeside. Se Kulturnattens fulde program her.

PS. Allerede fra den 3. oktober kan du købe KulturKit for 90 kr., der giver fri adgang til alle arrangementer.

 

Billeder: Kulturnatten, Lars Holse og Rigshospitalet.

3 kommentarer

For 7 måneder siden af Ineta Kaufmanas Klubmedlem

Vi skal prøve Banedanmarks trafikstyringscenter.

Irene

For 7 måneder siden af Irene Ahrends Klubmedlem

Skønt, at der bliver åbnet op for ting, der ellers er lukket :-)

For 6 måneder siden af Camilla Hovej Klubmedlem

Kulturnatten er bare fantastisk - det er super fedt med en masse anderledes arrangementer :-)

Skriv en anmeldelse

Log ind her for at skrive en anmeldelse.

Bliv medlem af Klubben


Klubben giver dig rabatter, adgang til VIP lagersalg og gratis entré til særarrangementer.


Fantastisk velkomstpakke!
Værdi 1199 kr.
Bliv Medlem i dag
33,-Pr. md.

Steder nævnt i artiklen

  1. Inga_student_007_element_first_child
    1. Skydebanehaven

    Skydebanehaven har været legeplads for Vestrebros børn siden 1946. Den store bemandede legeplads har sandkasser, legepapegøje, ... Læs mere ›

  2. Valbyparken_-_naturlegeplads_element_first_child
    2. Naturlegepladsen i Valbyparken

    I Københavnsområdets største park ligger naturligvis også Københavnsområdets største naturlegeplads. Der er fri leg på hele 20.... Læs mere ›

  3. _e6k7065_element_first_child
    3. Nationalmuseet

    På Børnenes Museum på Nationalmuseet kan børn se og prøve ting, der viser, hvordan man spiste, arbejdede, legede og klædte sig ... Læs mere ›

  4. Rosenborg4_element_first_child
    4. Rosenborg Slot

    Rosenborg Slot udgør den perfekte kulisse til en drømmende leg om prinser og prinsesser. Slottet er endda så tilpas småt og ove... Læs mere ›

  5. Cinemateket_element_first_child
    5. Cinemateket, Det Danske Filminstitut

    Et besøg i Børnebiffen i Cinematiket er et fast filmkulturelt indslag i mange børnehavers hverdag og mange børnefamiliers weeke... Læs mere ›

  6. Zoo2_element_first_child
    6. Zoologisk have

    Et sikkert hit blandt alle dyreelskere – store som små. Man skal dog ofte væbne sig med en slat seriøs tålmodighed, når man gæs... Læs mere ›

  7. Assistens_20copy_element_first_child
    7. Assistens Kirkegård

    Når man ikke lige bruger Assistens Kirkegård som picnic-plet eller barnevogns- og cykelrute, er den sjove og ret rodede kirkegå... Læs mere ›

  8. Fastelavn1_element_first_child
    8. Nytorv

    Ingen beskrivelse Læs mere ›

  9. Image002_element_first_child
    9. Kunstforeningen GL STRAND

    I hjertet af Københavns centrum ligger Kunstforeningen GL STRAND, der er en moderne udstillingshal for samtidskunst og moderne ... Læs mere ›

  10. Dldlogo_element_first_child
    10. Den Lille Dramaskole

    Ingen beskrivelse Læs mere ›

  11. Untitled_picture_element_first_child
  12. _dsc6851_250_element_first_child
  13. 0a371615-84e0-48a8-b014-13ef4f5f1d33kbh_film_og_fotoskole
    13. KBH Film & Foto skole

    Ingen beskrivelse Læs mere ›

  14. 061ec45d-a504-4d86-8fc7-4e6395b739f6ex_1
    14. Klatreskoven

    Ingen beskrivelse Læs mere ›

  15. Rh_hovedindgang_element_first_child
    15. Rigshospitalet

    Ingen beskrivelse Læs mere ›